Mit navn Tina Krøll-Kling Nicolaisen Larsen.
Jeg bor i Greve sammen med min familie.
Jeg startede min fordybelsesrejse i De Tre Principper, i efteråret 2020, hvor jeg for første gang hørte den danske psykolog Mette Louise Hollands bog, Dit selvhelbredende sind, på lydbog.
Jeg har siden uddannet mig på 3P-Skolen ved Natasha Swerdloff, og hos 3P Instituttet ved Mette Louise Holland og Jacob Rebien.
Det virker lidt vildt at skrive det, men denne fordybelsesrejse har ændrede mit liv, eller rettere det ændrede mit syn på mit liv.
Før var jeg offer for mine omstændigheder, jeg troede at alt i mine omgivelser kunne påvirker mig. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at min opvækst havde påvirket mig og sat ar i min sjæl. Jeg følte mig meget andreledes fra andre og brugte mange kræfter på at skjule mine fejl og mangler.
Jeg opdagede at mit sind aldrig kan gå i stykker, og uanset hvad jeg har oplevet i mit liv, er der ingen ar på sjælen, den er altid intakt. Jeg kunne ånde lettet op, jeg var allerede okay, lige nu uden at gøre noget.
Jeg opdagede at alle altid gør det bedste de kan, ud fra det bevidstheds niveau de er på. Dette gav mig klarhed, så jeg kunne tilgive. Tilgive de ting jeg tidligere havde set som svigt i mit liv, så jeg nu, var det bedst mulige på tidspunktet. Og det gjaldt også for mig, selv da mit bedste ikke var højeste kvalitet.
Jeg opdagede at de regler, overbevisninger eller normer vi lever efter, 100% er skabt af os selv. Gennem de oplevelser vi har haft gennem livet, har vi “bygget” vores regler op. I mit forsøg på kontrol havde jeg rigtig mange regler, og det var helt usynligt for mig, at jeg selv havde formet dem gennem tiden. Da jeg så min egen rolle, kunne jeg lægge regelblokken i skuffen.
Med disse indsigter og flere andre senere, gik det langsomt op for mig, at intet i min fortid eller i mine omstændigheder kan påvirke mig, med mindre jeg tænker de kan. Det var virkelig en befrielse for mig.
Jeg har haft onlinesamtaleforløb siden 2022 og i 2024 grundlagde jeg min virksomhed Ro i nuet.
På et solid fundament af De Tre Principper, guider jeg mine klienter tilbage til deres egen ro.
Jeg kalder det for en selvopdagelsesrejse, da der ikke er noget vi mangler, men blot noget vi skal opleve at vi allerede er.
Det er utrolig hjælpsomt for mine klienter at få øje på, at der ikke er noget de er nødt til at gøre for at ”blive” okay. De oplever i større grad, at de allerede er okay, lige nu, trods omstændigheder nu og i fortiden.
Jeg har fordybet mig sammen med en masse skønne mennesker, her er nogle af dem ❤️


ved Dorthe Myndal og Dean Evens 2024


ved Psykolog Dr. Dicken Bettinger og Natasha Swerdloff 2023